Det var min far Parly Carlsen som startede Kennel Sund Hund i 2001. Jeg har altid været en stor del af hans kennel, da jeg altid har kunnet lide schæferhunde. Jeg er født ind i hundeverden, så det har altid ligget til mig, at jeg en dag skulle overtage kennelen, med hensigt at viderfører hans gode avlslinjer. 

Jeg fik min første schæferhund i 2005, da jeg blot var 11 år gammel. Jeg blev medlem af Bornholms Politihundeforening, hvor jeg hurtigt brændte for sporten og den måde man kunne samarbejde med sin hund på. Jeg er i dag, stadig medlem af Dansk Politihundeforening og har hensigt i at forblive det, men interesser mig også for hunde arbejdet vedrørende Ipo. 

Siden 2005 har jeg haft nogle hunde hos mig, som jeg har trænet med i Dansk Politihundeforeningen og jo ældre jeg blev jo nemmere var det at forstå programmet og dets formål. Jeg var til DM 2 gange med min tæve Sund Hund Vilma, i patruljeklassen. Desværre blev Vilma ikke pensionst hos mig, da hun led af gigt i ryggen tilsidst, så jeg tog en beslutning som var hård, men jeg ville ikke se hende med smerter.

Jeg har været til DM med min anden tæve Jackie Von Der Maineiche, også i patruljeklassen. Det er en utrolig oplevelse at være med til DM og satser stærkt på at jeg skal med igen. Da jeg træner med et formål. Træning for mig skal altid være sjovt, men der skal også være et mål at sigte efter.

 

Pt. har jeg min hanhund Amager's Omega på 3 år, som er min konkurrencehund, og Sund Hund Cindy, som er min avlstæve. Jeg har en udstationerings tæve på Sjælland, men hun er kun 1 år, så det er for tidligt at sige om hun skal have hvalpe endnu, da der er mange ting som spiller ind. Jeg skal have en ny tæve i år, som jeg kan træne op til konkurrence, men som også skal være min nye avlstæve. Det bliver sjovt at have en hvalp igen, som jeg selv kan præge fra begyndelsen af.

Jeg bor på Bornholm i Nexø, med min kæreste Martin, som også har en schæferhan Sund Hund Jackson, på 3 år. Vi bor i en stor villa med en dejlig stor grund, så der er masser af plads til hundene. Et optimalt sted til at have hvalpe, da der er stor mulighed for miljø træning på vores grund.